5944 0565
info@fokdalspringvand.dk

Sådan taler vi om vand

Det kan være svært at beskrive hvad man ser, og ønsker sig, som springvandskøber eller som grundig betragter. Hvilke ord skal man bruge, hvordan beskriver man oplevelsen. Vi har sat ord på nogle af de overvejelser som man typisk gør sig, når et nyt springvand bliver skabt.

web-søndergaård-torv4-81208


Imponerende stort, eller stille ro
Vand og springvand har til alle tider være dragende. Vandet er, ligesom jord, luft og ild, basale ting for os mennesker. Den der behersker vandet, viser også sin styrke. Det kan signaleres gennem et imponerende brusende springvand, men også ved en bevidst stille og flot flade.

Udendørs eller indendørs?
Der er forskel på hvad man kan forvente af et springvand der er indendørs og et der er udendørs. Indendørs forventer man rent klart vand. Her er lyd, fugt, støj og sprøjt kritiske diskussionsemner, mens der er mere frie rammer ved en udendørs vandkunst.

Oplevelsen
Rytmiske lyde kan virke irriterende i stille indendørsmiljøer, mens sagte konstant  brusende ’hvid’ lyd kan gøre det ud for et behageligt lydtæppe. Udendørs spiller omgivelserne en rolle – skal springvandet være i en sø eller havet, i en park eller på en åben plads. Skal der være et kar eller skal det komme op af jorden og forsvinde ’tørt’. Det stille vand, vandspejlingen, lyden, noget stort hvidt brusende, noget som kan forandre udtryk, eller er det lysets spil i vandet.

Afstand til beskueren
Skal man kunne røre ved vandet? Løbe igennem det? Eller er der et kar omkring, eller måske en hel sø? Der kan være fysiske begrænsninger, det kan være en smagssag, eller måske et spørgsmål om sikkerhed. Ofte har ældre springvand et kar, og moderne springvand er typisk uden kar.

Lyden
Belægning, kar eller ikke kar, mængden og typen af vand – det har alt sammen indflydelse på springvandets lyd. Vand der plasker ned i vand har en mørkere lyd end vand der rammer hårde belægninger. Her har lyden en lysere hårdere klangfarve.

Strålen
Højde og tykkelse på vandstrålen er vigtige emner. Skal man kunne stå lige ved siden af strålen og røre ved den? Så behøver strålen ikke at være tykkere end 6-8 mm masiv stråle og 1-1,5 meter høj, før den syner af noget. I større vandområder, som sø/fjord/hav, syner en almindelig vandstråle tynd og usynlig. Her vil man gå efter en høj, hvidtskummende stråle, fx en 10 cm tyk og 15-20 meter højde. Eller mange stråler sammen, store vifter af vand eller tragtformede stråler. Man skelner imellem massive – haveslange lignende – stråler og  tykkere hvidt skummende stråler.

Skift i facon, mønster og rytme
I dag bliver de fleste springvand styret af en lille computer. Det gør det let at ændre springvandets udtryk. Fx kan springvandet ændre udtryk hver morgen og aften, så forbipasserende får forskellige oplevelser, fx til og fra arbejde. Et skift i udseendet kan også lokke tilskuere til – hvad sker der nu?

Interaktion
Det er sjovt, hvis man som beskuer kan påvirke springvandets opførsel. Fx med en sms, ved bevægelse eller ved at synge højt. Eller måske er det antallet af mennesker i nærheden, fx antallet af bluetooth enheder tæt på springvandet. Teknologien giver mange muligheder – få springvandet til at springe højere, lavere, til siden, lave hop, farve lys osv.

Lys
Om aftenen er lys på vand et flot og imponerende syn. Typisk belyser man vandstrålerne fra siden, fra jorden eller i bassinet. Men man kan også sætte lys ind i vandstrålen, hvis strålen er massiv og klar. Jo mere turbulent og skummende vandet bliver, jo mindre  lys kan ses inde i strålen. 

 

web-Marguerite-Vibys-plads2-87610

 

web-water-academy-vandrensning-pihl-søn1

koncentreret-pige-maribo-370x200

 

web-glamsbjerg-torv1-55006-2

webGl-torv-2-370x200